Hvad vil et fixerum betyde for lokalsamfundet på Vesterbro?
Der har været meget diskussion den sidste tid om et fremtidigt fixerum på Vesterbro, men hvad ville et fixerum egentlig betyde for Vesterbro? Jeg tror der kommer til at ske en positiv centrering af narkomanerne, da de ikke i lige så høj grad vil være spredt rundt omkring på Vesterbro og strejfe rastløst rundt. Dette ville være positivt for miljøet på Vesterbro, da man ikke ville kunne opleve narkomanernes efterladenskaber ligge og flyde rundt omkring på Vesterbro.
Forskellige placeringer til fixerummet har været til diskussion, men begge steder ville det have konsekvenser at placere et fixerum. Både mændenes hjem og Halmtorvet 15 og 17 har været oppe til diskussion om hvor det skal placeres, men i begge tilfælde er man uenige om hvorhenne det ville være til mindst gene for Vesterbros lokalbefolkning.
Jeg er stærkt tilhænger af at fixerummet skal placeres ved mændenes hjem, da det er der narkomanerne i forvejen kommer til dagligt. Det ville skabe et mere åbent forum for og om narkomaner.
Nu ved jeg godt at folk ikke mener at det ville være et passende sted, da det vil være bims i kasketten at placere det der på grund af for store gener for naboerne. Lige nu ser man kanyler ligge spredt som døde fluer i gaderne, men vil vi virkelig udsætte børnene for synet af narkomaner der sidder og stikker sig selv ude på Halmtorvet? Jeg tror ikke på at der kommer mindre narkomaner på gaden ved at placere fixerummet på Halmtorvet, men derimod ved at placere det på mændenes hjem, da det er narkomanernes nærområde.
Hvis man placerer fixerummet på Halmtorvet, tror jeg, at man som skoleelev og specielt mig som rysensteener kommer til at opleve ubehagelige situationer i mødet med narkomaner på vejen til Flæsketorvet, hvor vi har undervisning.
Et fixerum ville ikke været til andet end gavn for Vesterbros og dens lokalbefolkning. Så støt op om fixerummet og alle dens muligheder og positive indvirkning!
ENGLISH: At Vesterbro there has been a lot of discussion about where there should be placed a future injection room for drug addicts. That has caused that the general discussion about injection rooms for drug addicts has been brought up again.