Når ministeriet svigter
Af Jacob Ungar Felding,
Politisk redaktør Politikere elsker at ændre landets love. I år er det gået ud over gymnasier, der ønsker at optage ansøgere på baggrund af andet end et kriterium om transporttid. Men timingen for lovændringen er endt med direkte at true visse elevers optagelsesmuligheder, og er ændringen i det hele taget hensigtsmæssig for de områder, den rammer? LÆS OGSÅ: SAGENS KERNE, KRONOLOGISK OG JURIDISK Når en ny regering tiltræder, ser vi næsten altid ændringer på folkeskoler, ungdomsuddannelser og universiteter. S-SF-R-regeringen er ingen undtagelse, og med Christine Antorini i spidsen af børne- og undervisningsministeriet, har man især været målsat på at maximere klassekvotienten til 28 elever; en meget omdiskuteret lovændring, som der er stor uenighed om i folketinget. I samme lejlighed, har man lavet krav til gymnasier, der ønskede at kalde sig profilskoler - men det er en farlig ændring, som dog ikke er overraskende. Regeringspartierne har længe kritiseret især Rysensteen Gymnasium for at adskille uddannelsesinstitutioner ved at danne A- og B-skoler, hvor elever har forskelligt fagligt niveau, og det var også med denne retorik, at Christine Antorini under spørgetiden i folketingssalen d. 29. februar forsvarede lovændringen foran en Marie Krarup (DF), der erklærede sin støtte til opdelingen. I praksis gør ændringen sig gældende på gymnasier, der har for mange ansøgere. Det er ofte Københavns såkaldte ”city-gymnasier”, der oplever dette, og derfor er det her, ændringen har størst relevans. Det er nemlig her både Sankt Annæ, Rysensteen og Ørestad Gymnasium er placeret, og disse gymnasier har alle til hensigt at have en speciel profil. Sankt Annæs profil blev godkendt, men Rysensteen fik et afslag d. 14. marts. Dette var 5 dage efter eleverne havde søgt, og det betyder, at de ikke vidste om Rysensteen havde en profil på det tidspunkt de søgte. Rysensteen er ellers kendt for netop at kunne optage elever, der ikke kun bor i lokalområdet, Vesterbro, men også motiverede elever, der bor længere væk. I år kan disse elever se frem til et afslag, fordi man fordeler ansøgere efter transportkriteriet, og havde disse elever vidst det før, havde de højest sandsynligt valgt at ansøge om optagelse i et andet gymnasium. |
Det er uacceptabelt, at man ikke giver elever mulighed for at kende vilkårene, de går indtil. Hvis man vil ændre de gældende regler, er det altafgørende, at ændringen træder i kraft i god tid for at dem, ændringen rammer kan nå at blive oplyst om den - Helt sikkert skal ændringen ikke ankomme så sent, at det som i dette tilfælde går ud over elever, som ministeriet egentlig skal beskytte.
Håndteringen af sagen har været ganske enkelt været absurd dårlig fra ministeriets side, og selvom sagen endnu ikke har været luftet i pressen, vil Christine Antorini uden tvivl blive stillet til ansvar, når visse ansøgere får afslag. Dertil kommer spørgsmålet om, hvorvidt transportkriteriet er et godt at bedømme ud fra. Det er selvfølgelig vigtigt, at man har et fast kriterie for at borgere kan forholde sig til et solidt grundlag for deres ansøgninger, men netop der hvor man bruger kriterierne; de steder, hvor der ikke er plads til alle ansøgere - København. Her er kriteriet, som Gitte Transbøl, rektor på Rysensteen Gymnasium, siger: "Helt til hest". I en by som København er det dumt at opdele ansøgere pga. om de bor 50m eller 500m fra den nærmeste togstation. Det gør simpelthen så lille forskel, at man ligeså godt kunne opdele folk efter deres skostørrelse. Hvorfor ikke give gymnasier lov til at bedømme elever mere konstruktivt? Hvorfor skal en elev der brænder for sin uddannelse blive smidt på et uønsket gymnasium, fordi personen bor 5min længere væk fra uddannelsesinstitutionen end en person, der egentlig bare går på gymnasiet for at have noget at lave? Sidstnævnte er en kendt bivirkning ved det gratis uddannelsessystem, der kendetegner Danmark. Og forstå mig ret; på redaktionen har dette system stor opbakning - problemet er simpelthen, at man kasserer elevers fremtid på baggrund af en ubetydelig faktor, der egentlig ikke har stor betydning, hvor den tages i brug. English resumé For a while, there's been an ongoing debate about the way some secondary educational institutions review the aplications of students, who wish to get admitted to certain schools. Because of this, the new government of Denmark decided to change the method of admission, but the timing of the change and the change itself are accompanied by severe sideeffects to the students, it should be protecting. |