Vesterbro bag facaden
Af Søren Bugge
Er Vesterbro uopmærksom på kontrasterne, eller vender indbyggerne det blinde øje til, for at undgå at se realiteterne i øjnene? For når man ser realiteterne i øjnene – er man så ikke nødt til at handle?
Hvad er Vesterbro?
Vesterbro er en blandingskultur stopfyldt med kontraster. Det ene øjeblik går man fra det chikke, dyre hipstermiljø med alle de kendte, til Istedgade med ludere, stiknarkomaner og pushere. Bygningerne er de samme. De er gamle og brugte men indholdet er forskelligt.
Hvad er problematikken?
Er Vesterbro uopmærksom på kontrasterne, eller vender indbyggerne det blinde øje til, for at undgå at se realiteterne i øjnene? For når man ser realiteterne i øjnene – er man så ikke nødt til at handle?
Vesterbro har altid været kendt som den uhumske del af København, med sine små gader og gyder hvor samfundets skampletter er gemt væk fra befolkningens åsyn, og har dermed fået et stempel som kan blive svært at slette fra folks bevidsthed.
Hvis man snakker med dem der bor på Vesterbro i dag tegner der sig et krystalklart billede af hvordan de ser på deres lokalområde. De erkender at der er et problem, og de har accepteret at det er der, som om det er et problem der ikke kan løses. Den seneste folkelige institution der er blevet etableret på Vesterbro for at holde narkomanerne på afstand er fixerummene.
Hvad mener lokalområdet?
Lokalområdet er taknemmelig for de nye fixerum som dermed holder stofbrugerne ude af deres dagligdag. Dette kan virke på nogen som om at man prøver at gemme problemet væk i stedet for at løse det, men hvorfor denne tendens? Har man opgivet at løse problemerne på Vesterbro?
Stilstand eller vilje til at give op?
Beboere på Vesterbro har accepteret sagernes tilstand og politiet vil ikke drive narkomanerne og pusherne væk. Nogle mener at der ikke er nogen grund til at fjerne dem, fordi hvor skulle de ellers være?
Endnu mere paradoksalt er det, at en af Danmarks større politistationer ligger på Vesterbro lige op og ned af stofbrugerne og pusherne. Men resten af København og Danmark ser til mens øvrigheden ikke kan opretholde lov og orden i deres egen baghave.
På min tur gennem Vesterbro så jeg en Narkoman der blev undersøgt af politiet, for at se om han havde stoffer på sig. Efterfølgende talte jeg med en af vidnerne til hændelsen, han var omkring 20 år, høj og stærk. Jeg spurgte ham, hvad hans mening var. Han udtalte ”jeg forstår ikke hvad meningen er med at straffe narkomanerne, når de efter min overbevisning ikke er skyld i problemet. De burde i stedet gå efter pusherne og bagmændene bag hele handlen med ulovlige medikamenter i landet. Man dræber heller ikke ukrudt ved at skære bladene af vel? Man er nødt til at tage alle rødderne med op”.
Fremmed på Vesterbro
Det der undrede mig mest som fremmed på Vesterbro var, at de lyssky virksomheder ikke foregik om natten, men i fuldt dagslys hvor alle kunne se dem. Min tur ned ad Istedgade bød på tilbud om billig kokain, idet jeg gik ind i en lille sidegade. jeg sagde nej, og manden fortsatte nok ud for at finde den næste potentielle kunde. Jeg var selv forarget over dette, men lokalbefolkningen virkede igen immune overfor disse scenarier. De lokale gymnasieelever omtalte det, som en del af hverdagen, når de skulle ned på det lokale shawarma sted for at spise.
Hvad kan man gøre udefra?
Man får ikke svaret på problemerne på Vesterbro, hvis man besøger den famøse bydel, men hvis du konverserer med de lokale, får du i det mindste et indblik i hvad problemerne er.
In English:
This story is a report depicting the contrasts that exist in Vesterbro(a part of Copenhagen) today. This part of the city has always been known for the drug dealing and the prostitutes but now families are moving in and are starting to take over the neighbourhood. Its primary objective is to show Vesterbro according to people that live there and the observations made by the writer. It questions the actions that are being taken to counter the drug dealing and other shady businesses.
Er Vesterbro uopmærksom på kontrasterne, eller vender indbyggerne det blinde øje til, for at undgå at se realiteterne i øjnene? For når man ser realiteterne i øjnene – er man så ikke nødt til at handle?
Hvad er Vesterbro?
Vesterbro er en blandingskultur stopfyldt med kontraster. Det ene øjeblik går man fra det chikke, dyre hipstermiljø med alle de kendte, til Istedgade med ludere, stiknarkomaner og pushere. Bygningerne er de samme. De er gamle og brugte men indholdet er forskelligt.
Hvad er problematikken?
Er Vesterbro uopmærksom på kontrasterne, eller vender indbyggerne det blinde øje til, for at undgå at se realiteterne i øjnene? For når man ser realiteterne i øjnene – er man så ikke nødt til at handle?
Vesterbro har altid været kendt som den uhumske del af København, med sine små gader og gyder hvor samfundets skampletter er gemt væk fra befolkningens åsyn, og har dermed fået et stempel som kan blive svært at slette fra folks bevidsthed.
Hvis man snakker med dem der bor på Vesterbro i dag tegner der sig et krystalklart billede af hvordan de ser på deres lokalområde. De erkender at der er et problem, og de har accepteret at det er der, som om det er et problem der ikke kan løses. Den seneste folkelige institution der er blevet etableret på Vesterbro for at holde narkomanerne på afstand er fixerummene.
Hvad mener lokalområdet?
Lokalområdet er taknemmelig for de nye fixerum som dermed holder stofbrugerne ude af deres dagligdag. Dette kan virke på nogen som om at man prøver at gemme problemet væk i stedet for at løse det, men hvorfor denne tendens? Har man opgivet at løse problemerne på Vesterbro?
Stilstand eller vilje til at give op?
Beboere på Vesterbro har accepteret sagernes tilstand og politiet vil ikke drive narkomanerne og pusherne væk. Nogle mener at der ikke er nogen grund til at fjerne dem, fordi hvor skulle de ellers være?
Endnu mere paradoksalt er det, at en af Danmarks større politistationer ligger på Vesterbro lige op og ned af stofbrugerne og pusherne. Men resten af København og Danmark ser til mens øvrigheden ikke kan opretholde lov og orden i deres egen baghave.
På min tur gennem Vesterbro så jeg en Narkoman der blev undersøgt af politiet, for at se om han havde stoffer på sig. Efterfølgende talte jeg med en af vidnerne til hændelsen, han var omkring 20 år, høj og stærk. Jeg spurgte ham, hvad hans mening var. Han udtalte ”jeg forstår ikke hvad meningen er med at straffe narkomanerne, når de efter min overbevisning ikke er skyld i problemet. De burde i stedet gå efter pusherne og bagmændene bag hele handlen med ulovlige medikamenter i landet. Man dræber heller ikke ukrudt ved at skære bladene af vel? Man er nødt til at tage alle rødderne med op”.
Fremmed på Vesterbro
Det der undrede mig mest som fremmed på Vesterbro var, at de lyssky virksomheder ikke foregik om natten, men i fuldt dagslys hvor alle kunne se dem. Min tur ned ad Istedgade bød på tilbud om billig kokain, idet jeg gik ind i en lille sidegade. jeg sagde nej, og manden fortsatte nok ud for at finde den næste potentielle kunde. Jeg var selv forarget over dette, men lokalbefolkningen virkede igen immune overfor disse scenarier. De lokale gymnasieelever omtalte det, som en del af hverdagen, når de skulle ned på det lokale shawarma sted for at spise.
Hvad kan man gøre udefra?
Man får ikke svaret på problemerne på Vesterbro, hvis man besøger den famøse bydel, men hvis du konverserer med de lokale, får du i det mindste et indblik i hvad problemerne er.
In English:
This story is a report depicting the contrasts that exist in Vesterbro(a part of Copenhagen) today. This part of the city has always been known for the drug dealing and the prostitutes but now families are moving in and are starting to take over the neighbourhood. Its primary objective is to show Vesterbro according to people that live there and the observations made by the writer. It questions the actions that are being taken to counter the drug dealing and other shady businesses.