En SU til at leve af
af Puk Rasmussen
”Blip båt og gud hvor går det godt. Vi har hvad vi skal have, af både stort og småt.” Sådan synger Kim Larsen om Danmark. Men nogen gange, er man nødt til at tage det sungne op til revision, og denne gang handler det om SU’en.
Vi unge i Danmark er heldige. Vi er enormt privilegerede. Mens vi er små modtager vores forældre børnepenge, vi bliver sendt gratis rundt i sundhedssystemet, og når vi engang skal ud på gymnasiet, handelsgymnasiet eller en anden erhvervsuddannelse har vi mulighed for at modtage SU.
Statens Uddannelsesstøtte er en fantastisk mulighed for alle unge på en uddannelse over 18 i Danmark. En ordning, vi skal være enormt taknemmelige for, og en ordning der i høj grad mindsker negativ social arv.
Men i alle gode systemer, er der fejl.
For at udspecificere det, jeg finder som fejl, i vores kære system, vil jeg fortælle lidt om mig selv.
Jeg flyttede hjemmefra da jeg var 16 år. Jeg flyttede jeg fra landet og ind til København hvor jeg arbejdede fuldtid.
Året efter søgte jeg ind på mit drømmegymnasium, Rysensteen Gymnasium og kom ind. Jeg flyttede ind i en lille lejlighed i Nordvest med en af mine venner og brugte herefter sommerferien på at arbejde, så jeg kunne klare mig igennem de første 3 måneder af gymnasiet, på det tidspunkt var jeg nemlig kun 17 år gammel.
Her optræder fejl nummer 1.
For at få den ungdomsuddannelse jeg ville, var jeg nødt til at flytte til København, og dermed et godt stykke væk fra mine forældre. Hvorfor var det ikke muligt for mig at få SU allerede fra det øjeblik jeg startede på Rysensteen? Der var ingen mulighed for først at starte på drømmegymnasiet fra 2.g, og derfor var dette situationen.
I min optik er vi i et samfund som dette nødt til at indse, at SU bør hænge sammen med uddannelsessituation. I Danmark uddanner vi os hurtigere og hurtigere. Vi kommer hurtigere og hurtigere gennem folkeskolen – personligt har jeg en veninde, der er 17 når hun går ud af 3.g.
Det, at man modtager SU når man bliver 18 handler, i min optik, ikke om at man bliver 18, men netop om at man er i gang med at tage en uddannelse, og i den forbindelse har udgifter i form af computer, Hypercard, udgifter til studieture, hytteture osv. Eller hvis man er på en erhvervsrettet uddannelse, skal betale for hh. sikkerhedssko, arbejdsmæssigt tøj eller værktøj.
Når det så er sagt, så blev jeg 18 den 4. oktober, og troede i den forbindelse, at jeg havde ret til SU med tilbagevirkende kraft. Jeg havde sparet penge nok op til lige at kunne klare mig dertil.
Her optræder fejl nr. 2, for sådan fungerer det ikke. Den unge modtager først SU fra kvartalet efter vedkommende er blevet 18. Dvs. at det for mit vedkommende betød januar. Derfor hoppede jeg på job nr. 2. Jeg endte med en fuldtidsarbejdsuge, hvilket resulterede i, at jeg i løbet af 1,5 måned, forøgede min fraværsprocent, og at mine karakterer dalede kraftigt i alle mine fag.
Der stoppede jeg op, og fik heldigvis mine forældre til at låne mig de nødvendige penge.
I min optik, er der ingen danske gymnasieelever, der skal have lov til at stå i en lignende situation, og dette er en appel til politikerne om, at få kigget SU’en grundigt igennem.
Vi er nødt til at sørge for, at vi i Danmark har en SU der er til at leve af.
In English:
This column is about how Danish youngsters from their 18th birthday receive economical support from the state if they are registered on an education. In the column I tell my personal story while I look at the system and point out some of the flaws.